Typograflærling Finn Larsen (Hillmose) ved sættekassen i 1961 kort før udlært.
Jeg stod i lære som håndsætter i Nordlundes Bogtrykkeri hos bogtrykker Terkelsen fra 1. marts 1958 til april 1962, hvor jeg blev indkaldt til soldat. Efter hjemsendelsen kom jeg tilbage til sætteriet som sætter. Da førstesætter Henry Olsen tog til København for at blive underviser på Bogtrykskolen, blev jeg første mand.
Senere søgte jeg, da jeg havde talent for at layoute, job som layouter i Gutenberghus (i dag Egmont) i Vognmagergade i København på ugebladet Hjemmet. Herfra efter nogle år til Aller, hvor jeg var i 40 år.
- Vinkelhagen med mit navn, som jeg tog med som minde om den tid.
Sætterens vigtigste værktøj er en vinkelhage, som han holder i venstre hånd. Med højre hånd tager han typerne fra sættekassen og sætter dem på række i vinkelhagen. Ved hjælp af små blyklodser, der er så lave, at de ikke farver trykket, justerer han linjen til et fast format, som han nu sætter over i skibet (en skråtstillet zinkbakke).
Når formen er færdig, tager han et korrekturtryk (i en korrekturpresse). Herefter retter han sættefejl – og formen er klar til tryk.
Når den er trykt, lægges satsen i sættekassen, så typerne kan anvendes igen. Da det er svært at undgå fejl i aflægningen, sker det, at en type havner i et forkert fag (rum). Er håndsætteren ikke opmærksom på fejlen, bliver det forkerte bogstav til en trykfejl. “Sætternissen har været på spil”.
Sætteriet i Nordlundes Bogtrykkeri 1964.
Håndsættere, trykker, bogbinderske og lærlinge 1962.
Johann Gutenberg (ca.1400-1468), født Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg i Mainz, Tyskland. Opfandt det bevægelige enkeltbogstav støbt i bly, så typen kunne genbruges. Han opfandt bogtrykkunsten i den vestlige verden, mens kineserne allerede havde tryk med lertyper i 1200-tallet.
Anvendelsen af bevægelige bogstaver revolutionerede de eksisterende metoder til bogproduktion. Gutenbergs bogtryk bredte sig hurtig i Europa og senere i hele verden, og betragtes som et nøgleelement i renæssancen. Særligt hans hovedværk Gutenbergbiblen anerkendt for dens høje æstetiske og tekniske kvalitet.
Udover anvendelsen af bevægelige bogstaver er Gutenberg også kommet med mange andre bidrag til bogtrykkerkunsten, f.eks. udviklingen af en særlig effektiv legering af tin og bly og antimon, en olieholdig trykfarve. Derudover opfandt han trykpressen. Gutenbergs største fortjeneste ligger i, at han førte alle komponenter til en effektiv trykproces sammen, som for første gang muliggjorde en maskinel masseproduktion af bøger.